Klinikken
Klinikken har eksisteret siden 2012, og siden begyndelsen har mit fokus været på høj faglighed, kvalitet og tryghed. Jeg arbejder målrettet med kvalitetsprodukter og skræddersyede behandlinger, hvor du som kunde altid er i centrum. Det er vigtigt for mig, at du føler dig tryg, velkommen og godt taget imod – hver gang.
Jeg stræber efter at skabe en behagelig og professionel oplevelse, hvor du kan føle dig i gode hænder. Som din kosmetiske behandler værner jeg naturligvis om din fortrolighed og har fuld tavshedspligt. Din sikkerhed, tryghed og komfort er altid min højeste prioritet.
Teamét

Pernille Dahl Nielsen | Kosmetisk Behandler
Mit navn er Pernille, jeg er 35 år og bor i Nykøbing Mors sammen med min kæreste og vores to drenge. Jeg har altid vidst, at jeg ville skabe noget selvstændigt inden for denne branche – det er her, min passion og drivkraft for alvor kommer til udtryk.
Jeg har en bred faglig baggrund:
- Kosmetisk behandler
- Autoriseret social- og sundhedsassistent
- Permanent makeup artist
- Negletekniker
- Vippetekniker
- Sygeplejerskestuderende på nuværende tidspunkt

Neel Rosenkrantz | Sygeplejerske
I klinikken arbejder jeg tæt sammen med Neel, som er sygeplejerske med stor viden og erfaring inden for æstetiske behandlinger. Hun står for forundersøgelser i de tilfælde, hvor det er påkrævet, og udgør en central del af vores team.
Takket være hendes sundhedsfaglige baggrund kan du være tryg ved, at du får kompetent og grundig rådgivning – uanset hvilken behandling du overvejer.
Neel tager sig tid til at forstå dine ønsker og behov, og hun sørger for, at du føler dig godt forberedt, før vi går videre med en behandling. Hendes faglighed og nærvær skaber en tryg og professionel oplevelse for dig som kunde.

Abasin Slemankhil | Læge
I klinikken har vi et tæt samarbejde med vores tilknyttede læge, Abasin, som fungerer som faglig sparringspartner. Du vil også møde ham i forbindelse med din forundersøgelse forud for en eventuel botoxbehandling.
Det sikrer, at alle behandlinger er medicinsk forsvarlige og udføres under optimale forhold.
Kvalitet og omsorg
Vi prioriterer løbende kurser og efteruddannelse for at holde os opdateret inden for skønhedsbranchen – både når det gælder hudens anatomi og de nyeste produkt- og behandlingsmetoder. Jeg ser det som en selvfølge at følge med i de nyeste trends og teknikker, så vi altid kan tilbyde dig de mest effektive og veldokumenterede behandlinger.
Klinikken er drevet af en stærk faglighed og et højt kvalitetsniveau, og vores mål er altid at skabe de bedste resultater for dig.
Vi glæder os til at byde dig velkommen og hjælpe dig med at nå dine skønhedsmål – i trygge og professionelle rammer.















